Forside

Åbent hus i griseriet og bryggeriet søndage i juli

Hils på Bo og Ole og alle de andre små søde kælegrise i Magtenbølle.

Rynke har født fem små grislinger, som man kan se tumle rundt. Øffert fra TV2’s julekalender som i virkeligheden hedder Gitte Øffesen, kan du også hilse på. Oplev minigrisene, der øffer rundt i indhegningen og nyder det gode vejr. Else Marie fortæller om, hvad det kræver at holde minigrise.

Klaus viser rundt i bryggeriet og på den store naturgrund med de mange frugttræer, humle-planter, bigård og andet spændende. Det er også muligt at få en smagsprøve på de liflige dråber fra mjødbryggeriet.

Vi byder velkommen i Magtenbølle til Åbent Hus

Tidspunkt : søndage i juli kl. 13:00 til 16.00
Sted : Magtenbøllevej 78, 5492 Vissenbjerg
Entrè : kr. 30,- for voksne og kr. 20,- for børn

Grisefortællinger

Bo er en af de små grise jeg tager med ud til biblioteker, skoler, plejecentre, institutioner og andre steder hvor de gerne vil have en god historie og oplevelse med dyr. Grisefortællinger er historier om det gode griseliv og eventyr hvor grise spiller en væsentlig rolle. Jeg fortæller grisenes yndlingshistorier og det er for børn og barnlige sjæle.         

Else Marie

Følg også Øffert og alle de andre minigrise på Facebook, søg på Buzz Øffesen